MC nyheder

Motorcykelmesse i København

Efter flere års fravær er der igen motorcykelmesse på Sjælland, når "MC Messen" løber af stablen 24. og 25. februar 2024 i Lokomotivværkstedet, København.

Når 2024 rinder ud, er det ikke kun Jylland, der kan prale af at have huset en motorcykelmesse. Her fandt "Motorshow" sted 2.-4. februar i Messecenter Herning.

I år vil Sjælland nemlig også kunne bryste sig af at have afholdt en motorcykeludstilling, når "MC Messen" løber af stablen i Lokomotivværkstedet i København i weekenden 24. og 25. februar 2024, og her er alle ligesom på messen i Herning velkomne til at komme forbi og få en snak med os på MCTC-standen i løbet af weekenden.

"Afviklingstidspunktet i slutningen af februar er valgt, fordi det er den perfekte optakt til sæsonen, hvor appetitten til motorcykler bliver tændt igen efter et par måneders vinterdvale. Højsæsonen står for døren, de nye modeller er på vej på markedet, og forhandlerne brænder for at vise deres sortiment frem," lyder det blandt andet i en pressemeddelelse fra arrangøren, der også begrunder valget af lokation: "Som tidligere er Lokomotivværkstedet håndplukket til motorcykelmessen, fordi den med sine rå, ikoniske lokaler er den ideelle ramme for mødet mellem motorcykelforhandlerne og deres kunder".

På sporet af en sjællandsk mc-messe

Det er faktisk hele fem år siden, der sidst blev afholdt motorcykelmesse i Lokomotivværkstedet. Dengang hed messen ”MC Udstilling”, og her valfartede omkring 9.000 gæster til i løbet af de to åbningsdage. Det bliver derfor spændende at se, hvor mange motorcykelinteresserede eventet kan tiltrække i 2024.

Billetprisen vil i øvrigt være 160 kroner for voksne og 100 kroner for børn og seniorer for en lørdags- eller søndagsbillet. Weekendbilletter kan også fås til henholdsvis 235 og 185 kroner, og begge dele kan købes på forhånd her eller i indgangen, hvor der kan betales med dankort eller kontanter.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.