MCTC's ordinære generalforsamling afholdes lørdag 27. april 2024, og som sædvanlig foregår det i Støberiet på Vestre Havnevej 1, 5400 Bogense. Alle MCTC-medlemmer, der har betalt kontingent og har gyldigt medlemsnummer, kan deltage og har stemmeret på generalforsamlingen.
Generalforsamlingen går i gang klokken 13 og ikke klokken 10, som det ved en fejl står skrevet i MCTC-magasinet #01 | 2024. Men grundet sidste års store fremmøde på generalforsamlingen opfordrer MCTC dog til, at man i år møder op i god tid og forhåndstilmelder sig med sit medlemsnummer via e-mail til info@mctc.dk med emnet "GF 2024".
Det er som altid gratis at deltage i generalforsamlingen, hvor der også vil være mad og drikke samt kaffe og kage.
Generalforsamlingen er også annonceret i MCTC-magasinet #01 | 2024, og i MCTC-magasinet #02 | 2024, som udkommer i uge 10, vil dagsorden og eventuelle indkomne forslag til generalforsamlingen blive offentliggjort.