|
Årets japanske MotoGP på Motegi banen er i fare. Men Dornas CEO, Carmelo Ezpeleta, vil afvente situationens udvikling i løbet af denne uge, og han har indtil videre lagt den endelige beslutningen i hænderne på de japanske arrangører.
Ezpeleta har talt med folk der arbejder på Motegi banen, som heldigvis ikke har været direkte ramt af katastrofen. De kunne oplyse om små skader, på lysanlæg og andre mindre ting, og det er specielt faren for radioaktivt udslip fra ødelagte atomkraftværker (Tokia 2 ligger kun godt 50 km fra Twin Ring Motegi), som vækker den største bekymring.
Spørgsmålet er, om landet overhovedet er klar til at afviklet et GP i denne vanskelige situation. Vi føler med det japanske folk, og hvis de ønsker at flytte GP’et, så gør vi det. Og hvis de ønsker helt at annullere GP'et 2011, så vil det blive annulleret. Japan er et vigtigt land for MotoGP, og vi ønsker kun at støtte dem i denne smertefulde tid, "siger Ezpeleta”. |