DanskDeutchEnglish
bliv medlem
køb & salg
Netbutik
kontakt
Bookmark and Share

Var du til Motor Festival i Allingåbro i Pinsen?

Ja, det var god underholdning.
Nej, det passede ikke lige ind.
Måske næste år.
Det interesserer mig ikke.

Honda NC 700 XAD kåret til Årets mc 2012

d. 7. juni 2012
DMJ (Danske Motorcykel Journalister) har kåret Honda NC 700 XAD som Årets mc i Danmark.
Af Stefan Engelsfelt – se@mctc.dk
 
Det var et spændende opløb, men det blev Honda NC 700 XAD, som DMJ (Danske Motorcykel Journalister) efter 2 dages kørsel med 11 kandidater kårede til Årets mc i Danmark 2012. Honda NC 700 XAD fik 51 ud af 70 mulige stemmer, mens nummer 2, Triumph Tiger Explorer, opnåede 38 stemmer. Nummer 3 med 16 stemmer blev Kawasaki Versys 1000.


Årets mc anno 2012 – Honda NC 700 XAD.
 
Inden afstemningen havde mc-journalisterne været igennem to dages kørsel med de i alt 11 maskiner, som mc-importørerne havde stillet til rådighed som kandidater. Kandidaterne er alle introduceret i Danmark efter maj 2011 og blev hovedsagelig kørt på landevej, men der indgik også et par timers banekørsel på Jyllandsringen i arrangementet.

Efter et par dages kørsel blev der udvalgt 3 modeller, som gik videre til finalen og den endelige afstemning. Det skete ved, at hver af deltagerne skrev navnene på de 3 modeller, som de syntes skulle i finalen, og de 3 modeller som fik flest stemmer, kom med.

Hver mc-journalist havde i alt 15 stemmer at gøre godt med, da de efter yderligere kørsel på de 3 finalister skulle finde den endelige vinder. En model måtte maksimalt få 10 af de 15 stemmer, og alle 3 finallister skulle have mindst 1 stemme.
 
Placeringen af de 3 finalister
 
1.
Honda NC 700 XAD
51 stemmer
2.  
Triumph Tiger Explorer
38 stemmer
3.  
Kawasaki Versys 1000
16 stemmer
 

De tre finalister – fra venstre Triumph Tiger Explorer, Honda NC 700 XAD og Kawasaki Versys 1000.
 
Ærespris
DMJ tildelte desuden en ærespris til Husqvarna Nuda 900 R for, at det lille mærke tør gå egne veje med en specielt udseende motorcykel.
 

Husqvarna Nuda 900 R.

Importørernes udvalg af kandidater til Årets motorcykel 2012
BMW S 1000 RR
 
Honda NC 700 XAD
Honda VFR 1200 XD Crosstourer
 
Husqvarna Nuda 900 R
 
Kawasaki ER-6n
Kawasaki ER-6f
Kawasaki Versys 1000
 
Suzuki DL 650 V-Strom
 
Triumph Tiger Explorer
 
Yamaha T-Max 500
Yamaha YZF-R1
 

Importørerne bag Aprilia, Benelli, Bimota, Ducati, Harley-Davidson, KTM og MV Agusta stillede ingen maskiner til rådighed og deltog derfor ikke i Årets mc 2012.
 
Det er sjette gang, DMJ kårer Årets mc.
 
De tidligere vindere af Årets mc er:
2011 - Kawasaki Z 1000 SX ABS
2010 - BMW S 1000 RR
2009 - Honda CB 1000 RA
2008 - Triumph Street Triple
2007 - Suzuki Bandit 650




Relaterede nyheder:
Årets motorcykel 2012
Finalisterne fundet
Årets mc på TV2
Praktiske mellemklasse maskiner

Tilbage
MC Touring Club|Markvangen 6, 8260 Viby J|Tlf. +45 8611 6200|Fax +45 8611 6259|Mail tn@mctc.dk