|
Var du til Motor Festival i Allingåbro i Pinsen? |
Godt at vide om Gore-Tex
Af Stefan Engelsfelt – se@mctc.dk
Her er er en række facts og tips om den vandtætte og åndbare membran, der blev opfundet ved et tilfælde.
Gore-Tex er en membran produceret af ekspanderet polytetrafluoroethylen (PTFE). Et polymert stof som også kendes under handelsnavnet teflon. Under fremstillingen bliver det ultra-tynde materiale strakt, så der opstår en fin svampelignende og meget elastisk struktur med mikroskopiske porer og hulrum mellem fibrene. Gore-Tex arbejder generelt med to typer membraner – PTFE og første generation ePTFE.
Sådan fungerer Gore-Tex?
I princippet fungerer Gore-Tex membranen som menneskets hud, da de mikroskopiske porer godt kan lade damp slippe ud, men de lader ikke vand trænge ind.
I en Gore-Tex membran er der over en milliard porer for hver cm², og hver pore er 20.000 gange mindre end en vanddråbe, men kun 700 gange større end et vandmolekyle.
I membranen er der over en milliard porer for hver cm², og hver pore er 20.000 gange mindre end en vanddråbe, men kun 700 gange større end et vandmolekyle. Det betyder, at regn ikke kan trænge igennem, men at fugt og overskudsvarme, som skaber kondens, nemt passerer membranen. Og da materialet er vandafvisende, kan det ikke suge fugtighed som regn eller sved til sig.
Hvor i tøjet sidder membranen?
En membran har en tynd, typisk flad struktur i form af en folie, film eller porøs plade, som deler to miljøer, og generelt arbejder Gore-Tex med to konstruktionstyper – liner eller laminat.
Den mest simple konstruktionstype er Z-liner. Her placeres den løse membran imellem ydermaterialet og foret.
Den mest simple konstruktionstype er Z-liner. Her placeres den løse membran imellem ydermateriale og foret.
Laminat-opbygningen er dyrere at producere, da membranen her klæbes til enten indersiden af ydermaterialet eller ydersiden af foret. Ved klæbning af flere membranlag på ydermaterialets inderside, er der tale om en to-, tre- eller fire-lags laminat-konstruktion.
Laminat-opbygningen er dyrere at producere, da membranen her klæbes til enten indersiden af ydermaterialet eller ydersiden af foret.
Den største forskel på de to konstruktionsformer er, at der ved liner-opbygningen kan trænge vand gennem yderstoffet, hvis ikke ydermaterialet er tilstrækkeligt imprægneret. I regnvejr løber vandet altså først af, når det nået helt ind til membranen. Jakke og buks suger derved vand til sig, og tøjet kan føles tungt at bære. Og når stoffet begynder at tørre, kan man mærke kulden fra fordampningen.
Ved laminat-opbygningen preller vandet direkte af, men beskadiges ydermaterialet bare en smule, kan det hurtigt medføre en utæt membran.
På varme sommerdage vil en membran klæbet til foret eller i løs form være at foretrække, da membranen derved kan tages helt ud.
Sådan holdes tøj med Gore-Tex i topform
Vedligeholder man ikke sit tøj med Gore-Tex membran, kan smudspartikler med tiden ødelægge membranen, og derfor kræver tøjet lejlighedsvis en vask.
Produkterne fra Gore-Tex udsættes for en lang række tests, før de sendes på markedet. Her eksempelvis en times regntest, hvor undertøj, der skifter farve, afslører om, der har været vandindtrængning.
Som altid er det en god ide at læse vejledningen, der er isyet tøjet. Generelt kan tøj med Gore-Tex membran dog maskinvaskes ved 30-40°, og det bedste resultat fås med milde, flydende vaskemidler. Husk at tage beskyttelsen ud, ellers tager den skade.
Det er totalt forbudt at bruge skylle- eller blegemiddel, da det ikke kun tilstopper membranens mikroskopiske porer, men også lader vand trænge igennem på grund af kapillæreffekten. Er skaden sket, så lad tøjet få en tur eller to på vaskemaskinens skylleprogram, men denne gang udelukkende med vand! Generelt tilråder Gore-Tex, at man hellere vasker sit mc-tøj ofte med lidt vaskemiddel end sjældent med meget vaskemiddel.


Materialerne udsættes for mange påvirkninger i laboratorietest. Tekstilerne bliver flere gange i 24 timer tumlet rundt i en vaskemaskine, og efter hver cyklus testes vandtætheden.
Materialerne udsættes for mange påvirkninger i laboratorietest. Tekstilerne bliver flere gange i 24 timer tumlet rundt i en vaskemaskine, og efter hver cyklus testes vandtætheden.
Tøj med Gore-Tex membran kan tørres i tørretumbler, så ofte det ønskes, uden det forringer membranen. Faktisk genoprettes den vandafvisende evne efter vask ved at stryge tøjet, tørre det i tørreskab eller i tørretumbler, men husk det skal være ved lave varmegrader.
Man bør også imprægnere ydermaterialet efter behov. Ellers vil den vandafvisende overflade forsvinde efter nogen tid, og tøjet vil føles koldt og tungt og give en følelse af, at det er fugtigt indvendigt. Eksperter mener, at ånde-effekten nedsættes op til 60%, og varmeafledningen forøges kraftigt, hvis yderstoffet er gennemvådt. Brug altid en imprægneringsvæske, som er anbefalet af Gore-Tex, eksempelvis TexCare.
Kan membranen repareres?
Med en membran, der er på tykkelse med den gennemsigtige film, som man kommer omkring madpakken, kan man let forestille sig, at der ved hårdt brug, som motorcykelkørsel er, kan opstå en brist i membranen.
Er det en her-og-nu reparation, kan man i sports- eller friluftsliv-butikker købe et reparationssæt, der enten fungerer inde- eller udefra. Dermed er det let selv at reparere revner og mindre huller i tøjet. Lapperne er enten selvklæbende (udvendigt) eller kan stryges fast på det stof, hvor membranen er fastgjort.
En avanceret symaskine forsegler samlingerne med en speciel tape, så tøjet bliver helt vandtæt.
Ved større skader tilbyder tøj-producenterne som oftest at reparere tøjet, men det kan måske være en dyr affære. Undersøg, om der er tale om et reklamationstilfælde, da Gore-Tex giver en livslang garanti på deres produkter. Har man altså problemer med, at tøjet ikke længere er vandtæt, vindtæt eller åndbart, kan man måske sætte næsen op efter en reparation, en erstatning eller en kompensation selv efter adskillige år.
Hvad laver Gore-Tex ellers?
Gore-Tex har siden sin oprindelse udviklet flere patenterede teknologier. I 2008 præsenterede Gore-Tex eksempelvis teknologien Pro Shell Leather, der er laminat, som fungerer med lædertøj. Gore-Tex membranen er derfor ikke længere udelukkende forbeholdt motorcyklister i tekstiltøj.
Det er ikke længere kun tekstiltøj, der er forbeholdt en Gore-Tex membran. Pro Shell Leather teknologien gør en læderdragt vand- og vindtæt.
Teknologien Armacor er oprindelig fra faldskærmsteknologien, hvor man ikke ønskede, at skærmen blev ved med at revne. Armacor er et ekstra beskyttelseslag i tekstilet, hvor et netværk af kevlartråde er syet i stoffet. Superfabric er også en beskyttelse i tekstilet, hvor en to-komponent epoxy gør tekstilet svært at gennemrive.
Armacor er et ekstra beskyttelseslag i tekstilet, hvor et netværk af kevlartråde er syet ind i cordura-stoffet.
Superfabric er en beskyttelse i tekstilet, hvor en to-komponent epoxy gør tekstilet svært at gennemrive.
Mange motorcyklister foretrækker mc-tøj i mørke farver som sort, og derfor har Gore-Tex udviklet TFL Cool System, som reflekterer solens stråler, så tøjet ikke varmes nær så meget op.
Med TFL Cool System opnår man en 20 til 30 grader lavere overfladetemperatur på sort læder.
Den nyeste teknologi fra Gore-Tex er Lockout lynlåsen. Lynlåsen er normalt det svageste led på mc-tøj, og Gore-Tex har gennemført crash-test i samarbejde med blandt andet tyske ADAC, hvor styrken er efterprøvet med succes. Lockout lynlåsen er desuden også vandtæt, og da den ingen tænder har, er slidtagen minimal.
Lockout lynlåsen er vandtæt, og da den ingen tænder har, er slidtagen mindre end på en almindelig lynlås.
1960-70’ernes eksperimenter og tilfældige opdagelser var altså ikke altid lig med noget skidt, da det betød en vandtæt og åndbar membran for frilufts- og mc-folket.
Gore-Tex fakta
· Mikroskopisk struktur – 1,4 milliarder porer per cm2
· Super-let materiale – vejer 20 gram per m2
· Tyndere end papir – ca. 1/100 mm
· Modstandsdygtig – over for flere kemikalier og Ph-værdier mellem 0 til 14
· Kulde- og varmebestandig – fra -250 til +260° C
· Hårdfør – påvirkes ikke af sollys og ældes ikke
· Stor slidstyrke – klarer et vandtryk på 28 meter (ca. 40 psi)
· 100% vindtæt – mindsker chill-faktoren betydeligt
Som grafen illustrer, har chill-faktoren stor indvirkning. Godt en Gore-Tex membran er 100% vindtæt.
En anden type membran
Der eksisterer også en anden type membran, som ikke fungerer efter pore-princippet. Den er nok mest kendt under navnet Sympatex og fremstilles enten af polyuretan (PU) eller polyester (PE).
Sympatex fungerer også som en vandafvisende membran (hydrofob), men samtidig har den tynde membran også en vandtiltrækkende struktur (hydrofil). Sidstnævnte struktur suger de vanddampsmolekyler til sig, som opstår, når man sveder, og transporterer dem til membranens overflade. Den vandafvisende overflade tillader til gengæld ikke store regndråber at passere.
Svagheden i Sympatex ligger dog i, at membranens effektivitet afhænger af temperaturforskellen mellem kroppen og udetemperaturen. Jo større forskellen er, des bedre fungerer membranen, og på varme sommerdage med høj fugtighed vil Sympatex-membranen altså derfor være mindre god til at transportere sved væk fra kroppen.
Fremtidens membran?
Det schweiziske firma Schoeller har udviklet en fintunet membran, C-Change membranen, som skulle kunne tilpasse sig vekslende temperaturer.
Inspireret af naturen reagerer C-Change membranen på temperaturforskelle ligesom en grankogle. Er det varmt i vejret, åbner membranens struktur sig for at forøge fordampningsprocessen, og er det koldt, forøges membranens densitet for større isoleringsgrad.
Artiklen er også bragt i Touring Nyt 6/11 s. 74-77.











