Forberedelse til USA-tur

Forude venter syv måneder i USA og Mexicos ørkener. Men hvad ligger før den første dag på landevejen, inden man kører af sted på sin egen motorcykel under solen et sted langt borte? Hvordan kommer man fra drømmen til den første kilometer? Ida Tin fortæller og giver gode råd.

For mig startede drømmen i en boghandel, hvor jeg faldt over en stor billedbog om verdens ørkener. Jeg har en svaghed for den slags natur, og jeg blev betaget af variationen, farverne, pladsen, lyset og stemningen i ørkenlandskabet. Jeg forestillede mig selv med telt og især motorcykel derude under den store himmel. I løbet af to dage havde jeg truffet beslutningen - jeg skulle af sted! Det ville være et eventyr! En lang rejse, alene, et ukendt sted - det kildede tilpas meget i  min mave, og længslen efter, at det skulle blive til noget, var plantet.

Motorcykel
Jeg vidste, at jeg ville være af sted syv måneder, og at det ville blive for dyrt at leje en motorcykel for så lang tid, så det var oplagt at bruge min egen Aprilia Pegaso Strada 650. Det er en let motorcykel, vandkølet, godt affjedret og komfortabel. Der hvor jeg skal køre, er der både gode asfalt- og grusveje, og jeg kommer ikke ud i dybt mudder eller helt umuligt terræn. Derfor har jeg prioriteret at have gode bremser, god styring og andet, der især kommer til sin ret på lidt bedre veje, frem for at køre på en off-roader.

Der tages bestik af styrtbøjle-monteringen.

Udstyr
Min far gav mig en herlig fødselsdagsgave. Han svejsede en styrtbøjle til mig. Sammen med venlige mennesker på et maskinværksted blev den tigsvejset i rustfrit stål. Det er ikke kun for at øge sikkerheden, at jeg kører med styrtbøjle, det er også for at kunne medbringe ekstra benzin og vand. Bøjlen er lavet, så der netop passer en 10-liters dunk på hver side.

Plads er altid en udfordring på en motorcykel, og med sidetaskerne, jeg har, er udfordringen ikke blevet mindre - de er bitte små! Jeg holder af at rejse let, og nu har jeg virkelig lejligheden til være selektiv med, hvad jeg slæber med. Motorcykeltøj med god beskyttelse synes jeg er vigtigt, og jeg føler mig godt pakket ind i mit Richa tøj. I ørkener er der ofte ganske varmt om dagen og iskoldt om aftenen - og om vinteren. Tekstiltøjet, jeg kører i, er smart, fordi det yderste lag ikke er lufttæt. Når jeg har lynet for og membran ud, undgår jeg at koge i mit eget sved.

Fragt eller leje af motorcykel
Det har ikke været nogen enkel sag at finde et firma, der ville fragte min motorcykel til USA. Flere fragtfirmaer håndterer ikke privatkunders fragt, og andre er holdt op med at sende motorcykler, da de har haft dårlige erfaringer med det. Motorcykler er klassificeret som farligt gods, og der kræves diverse særlige certifikater, sikkerhedstjek og andet, der gør fragten dyr. Jeg endte med at bruge Cargo World.

Der er to muligheder, når man vil have sin motorcykel over Atlanten - fly eller skib. Med skib tager det ca. fire uger fra Danmark til San Francisco. Med fly en lille uge. Der er mange historier om store forsinkelser på skibstransport, og der en latterlig lang liste af ekstraudgifter - handling fee, x-ray fee, shipping fee, papir-arbejds-tillæg osv., osv. Selve fragten udgør kun en lille del af den endelige regning. Man betaler efter vægt, så prisen afhænger af typen af motorcykel. Nogle kan forsikre den under transport, andre ikke - det kommer naturligvis oven i prisen.

De priser jeg indhentede - som i øvrigt kan svinge betydeligt fra måned til måned, og er meget afhængig af hvilken vej den skal fragtes - lå på ca. 5.000 kr med skib en vej, og ca. det tredobbelte for fly.

Der er en hel del anvisninger til, hvordan motorcyklen skal pakkes. Den skal være i en kasse, som ikke må indeholde ikke-varmebehandlet træ osv. Cap’s butikken i Århus lod mig få en gammel metalramme fra en tidligere motorcykeltransport, som jeg byggede videre på. Alt i alt er konklusionen, at det er ret bøvlet at sende en motorcykel - især til USA hvor de er helt hysteriske med sikkerhed. Hvis man ikke skal være af sted mere end to-tre uger, kan det helt sikkert ikke betale sig at sende sin egen motorcykel over - ikke mindst fordi man risikerer at skulle vente på den i ugevis.

Påsætning af styrtbøjle.

Teknik
Da jeg havde planlagt at skulle arbejde undervejs med Moto Mundo, det rejsefirma jeg driver sammen med min far, Hjalte Tin, så har jeg lavet et strømudtag fra motorcyklen, så jeg kan lade min bærbare computer og andet udstyr op undervejs. Vi har indsat et relæ, der gør, at mine elektroniske dimser kun trækker strøm, når der er tænding på motorcyklen. Det er for at undgå, at jeg pludselig står med et fladt batteri og en død motorcykel. Jeg kan ikke løbe den i gang - jeg har prøvet! Under sadlen ligger en transformer, der laver mc-batteriets 12 V om til 220 V. På den måde kan jeg sætte kamera, computer, mobil, gps og de andre dimser til, helt som jeg plejer. Bagpå sidder en topboks, hvor ledningen er ført ind i, og en alm. fordelerstikdåse ligger klar.

Kommunikation
For at kunne komme på nettet alle steder og være i kontakt med Hjalte derhjemme har jeg en lille satellit-terminal med mig. Det er en lille fiks boks, der fylder ca. som en halv telefonbog. Thrane & Thrane i Lyngby har lavet vidunderet. I løbet af et øjeblik får min computer forbindelse til en satellit på størrelse med en dobbeltdækker-bus, der hænger 37.000 km ude i rummet lige over ækvator! Jeg er online med ca. 250kb hastighed. Det er det samme, som jeg har derhjemme. Sammen med terminalen hører en lille trådløs telefon. Kvaliteten på lyden er bedre end en alm. mobil! Alle kan ringe til mig, og hvis jeg ikke er online, kan man lægge en besked på telefonsvareren! Det er helt sci fi agtigt, men faktisk utroligt enkelt at bruge og ikke ubetaleligt.

En transformer under sædet laver 12 V om til 220 V.

Papirer
Uanset hvor i verden, man kører motorcykel, skal man ligesom i Danmark have en ansvarsforsikring. I USA kan man selv bestemme, hvilket beløb man vil dække sig ind for - og betale derefter. Jeg fandt et forsikringsselskab på nettet, og efter at have ringet til dem følte jeg mig tryg ved, at de er kompetente. De hedder Progressive Direct, men der findes flere andre. Det kan betale sig at sammenligne priser. Hvis man lejer en motorcykel, vil der være sørget for forsikringen.

Indførslen af motorcyklen kræver en del papirarbejde, men det tager fragtfirmaet sig af. Husk at forhør dig nøje om, hvorvidt det er inkluderet i det tilbud, de giver dig, samt omkring betaling af told. Du bør ikke skulle fortolde en motorcykel, som du fører ud igen, når du er turist og ikke skal være der mere end et år.

Reservedele
En havde stukket en kniv i mit fordæk i København, og pludselig blev jeg opmærksom på problemet punktering af slangeløse dæk! Hvis jeg står med et fladt dæk, er det ikke helt enkelt at få dækkene af fælgen, da de sidder utrolig stramt, og desuden skal have 4 bars tryk for at springe på plads, når man pumper dem op - og luften fiser ud, indtil de sidder, som de skal - derfor er det umuligt at opnå sådan et tryk med en alm. fodpumpe. En mulighed for at klare en nødsituation kunne være at putte slanger i dækket - problemet her er at få dækket af fælgen. Med to skruetvinger lykkedes det mig, da jeg prøvede derhjemme - men hvem har lyst til at slæbe 3 kg ekstra jern med? I stedet valgte jeg at få et lappesæt med af den slags, hvor man reparerer dækket udefra. Det er ikke nogen hverken sikker eller god løsning, men en nødløsning indtil jeg kan komme hen til et værksted. Så dækjernene har jeg ladet blive hjemme.

Andet basic værktøj som en tang, topnøgler til de relevante bolte på motorcyklen, en lille fil, lidt ekstra ledning, en lille skruetrækker og et par unbrakonøgler. Ting som jeg skal bruge for at kunne skifte de få reservedele, jeg har med, et oliefilter, et koblingsgreb, stramme kæden og den slags. På min computer ligger værkstedsmanualen og brugermanualen, så jeg kan læse mig til nød-mekaniker-viden!

Jeg har kun nævnt en brøkdel af alt det, der skal ordnes. Der er også forsikringen af mig selv, visa, campingudstyr, internationalt kørekort, kontakter i USA, flybillet, kamera, back up af computeren osv. osv. Men det hele blev ordnet, rejsefeberen begyndte at tage fat, og jeg glædede mig til fartvinden!

Pegaso’en i transportrammen, der senere blev beklædt på alle sider.