DanskDeutchEnglish
bliv medlem
køb & salg
Netbutik
kontakt
Bookmark and Share

Var du til Motor Festival i Allingåbro i Pinsen?

Ja, det var god underholdning.
Nej, det passede ikke lige ind.
Måske næste år.
Det interesserer mig ikke.

Dobbelt-triumf for Tirsgaard

d. 24. august 2009
Med to sejre i weekendens Super Challenge udbyggede Steven Tirsgaard mesterskabsføringen, og Steen Hansen nærmer sig 3. pladsen.
Steven Tirsgaard vandt begge søndagens løb i Super Challenge på FDM Jyllandsringen, og han har i år imponeret med at tage syv sejre ud af ti mulige.
 
Den forsvarende mester, Jan Jespersen, fulgte ham godt til dørs i det første af dagens to løb, men kunne ikke slå Steven Tirsgaard, der dermed forøgede sit forspring til veteranen i mesterskabstabellen med 10 point.
 
Mens FDM’s 100 års Jubilæums GP Danmark ikke gav nogen forskydning i kampen om årets mesterskab, var weekendens løb med til at påvirke styrkeforholdet mellem de to kørere, som kæmper om bronze, nemlig Thomas Harding og Steen Hansen.
 
Harding var så uheldig, at han lørdag fik en teknisk defekt på sin nye Suzuki GSX-R 1000, så han blot kunne stille op i den første af de to tidtagninger. Maskinen kunne ikke blive klar til søndagens løb, og derfor måtte Thomas Harding tage turen til Slagelse for at hente sin motorcykel fra sidste sæson. Den var ikke helt så optimal som den nye motorcykel, og vestsjællænderen tog en fjerde- og en femteplads. Steen Hansen kørte samtidig to tredjepladser hjem, og vestjyden gjort derved et kraftigt indhug i Hardings forspring, så det nu kun er syv point, der adskiller dem.
   
Ved begge løb på FDM Jyllandsringen var det gældende, at der ikke var den store tvivl om udfaldet blandt de forreste kørere, og man skulle derfor lidt længere ned i rækkerne for at opleve de dyster, som Super Challenge er kendt for.
 
En af dem, man kunne opleve i begge løb, stod mellem Kim Phillip, Morud, og Kenn Jensen, Esbjerg, som hele dagen igennem kæmpede om ottende- og niendepladserne, hvor de endte i nævnte rækkefølge.
 
Også blandt deltagerne på 600 cm3-maskiner var der hård kamp. Her havde Benny Haslev, Trige, været hurtigste mand, men i løbene kom kampen til at stå mellem John Høj, Hornslet, og Michael Møller Pedersen, Nykøbing Mors. Morsingboen udgik imidlertid kort før mål i første heat, men i det andet fik han lagt så meget pres på John Høj, at han på sidste omgang kunne passere ham.
 
Kim Phillip (3) og Kenn Jensen (10) i kampen om ottendepladsen (fotograf Birger Vilén).
 
Resultat af heat 1:
 
1. Steven Tirsgaard , Give, Honda CBR1000 RR, 14.17,000
2. Jan Jespersen, Herlev, Honda CBR1000 RR, 14.17,781
3. Steen Hansen, Herning, Honda CBR1000 RR, 14.28,158
 
Resultat af heat 2:
 
1. Steven Tirsgaard, 14.17,285
2. Jan Jespersen, 14.22,429
3. Steen Hansen, 14.27,721
 
Stillingen i MC-Basen Super Challenge:
 
1. Steven Tirsgaard, Honda CBR1000 RR, 224
2. Jan Jespersen, Honda CBR1000 RR, 191
3. Thomas Harding, Suzuki GSX R 1000, 149
4. Steen Hansen, Honda CBR1000 RR, 142
5. Carsten Lund, Honda CBR1000 RR, 111
6. Kenn Jensen, Suzuki GSX R 1000, 95
7. Kim Phillip, Yamaha YZF R1, 88
8. Lars B Pedersen, Suzuki GSX R 1000, 64
9. Lars Pedersen, Suzuki GSX R 1000, 63
    Ulrik D Nielsen, Honda CBR1000 RR, 63



Tilbage
MC Touring Club|Markvangen 6, 8260 Viby J|Tlf. +45 8611 6200|Fax +45 8611 6259|Mail tn@mctc.dk